Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.

Adoptionspolitisk Forum og Korea Klubben ønsker at sætte fokus på den racisme, som mange transnationalt adopterede oplever og inviterer derfor til en aften med samtale om racisme.
Aftenen byder på 3 korte oplæg fra adopterede til adopterede og derefter en samtale modereret af Korea Klubbens forperson Cecilie Hedegaard-Elmsted. Repræsentanter fra Adoptionspolitisk Forum vil også være til stede for at besvare spørgsmål.

Da denne samtale er både sårbar og svær har vi udstukket disse retningslinjer for samtalen:
1. Samtalen er forbeholdt transnationalt adopterede og personer med raciale markører. Alle andre er velkommen til at lytte aktivt.
2. Det forudsættes for samtalen, at man anerkender, at racisme eksisterer.
3. Der sættes ikke spørgsmålstegn ved de, der deltager i samtalen samt oplægsholdernes oplevelse og erfaring. Man er velkommen til at nuancere med egne erfaringer.

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding via billetlinket på Nemtilmeld.

Go to Top