Kære interesserede og medlemmer,
April onsdagsmiddag nærmer sig.
Intromøde og onsdagsmiddag (egenbetaling) er Korea Klubbens uformelle medlemstræf, der afholdes den sidste onsdag i hver måned.
Til intromødet onsdag d. 26-04-2017 kl. 18.30 – ca. 19.00 kan du høre lidt om Korea Klubbens aktiviteter og arrangementer.
Selve onsdagsmiddagen er fra kl. 19.00 – ca. 21.00 og er som altid en god anledning til at møde nye og gamle medlemmer over koreansk mad.
Introduktionsmødet og selve onsdagsmiddagen foregår på restaurant Sakura i Møntergade 22, København K.
Tilmelding til Wenja, wenb@koreaklubben.dk , senest mandag d. 24-04-2017 kl. 17.00. Oplys medlemsnummer og antal personer. Tilmelding er kun gældende ved fremsendelse af mail.
Det er muligt at deltage én gang uden at være medlem/støttemedlem.
Vi glæder os til at se jer.