Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.

I samarbejde med den svensk-koreanske rejsearrangør Meari Travel arrangerer Korea Klubben i uge 41-42, 2020 endnu en Kultur-grupperejse til Korea henvendt til adopterede, adopterede med familie og adoptivfamilier.

Det unikke rejseprogram er specielt udarbejdet til Korea Klubben og lægger vægt på at vise mange forskellige sider af Korea: kultur, natur, historie, mad, lokale traditioner og skikke. Derudover vil der være god tid til at opleve Seoul på nært hold, både seværdigheder, shopping og storbyliv. Rejseprogrammet er familievenligt.

– Koreansk guide og dansk rejseleder
– Egen bus under rundrejse i Korea
– Kvalitets-indkvartering (inkl. morgenmad) bl.a. 5-stjernet strandhotel, traditionelt koreansk hus, tempel, familiehotel og ferielejlighed
– Gruppe på max. 25 deltagere (min. 15)

Aktiviteter inkluderer bl.a. ture til nogle af de mest berømte koreanske seværdigheder, forskellige shows, tempelophold og skønne naturoplevelser. Der vil også være mulighed for at besøge HOLT eller KSS.

Få mere information på infomødet søndag, den 17. marts 2019, hvor Rejseteamet vil præsentere det vejledende program for 2020 og vise billeder fra tidligere Kulturrejser. Børn er velkommen til også at deltage :).

Mødet er åbent for alle og er helt uforpligtende.

Tid & sted:
Søndag d. 17. marts Kl. 10.30 – 12.30
Folkestedet lokale 0.3, Carl Blochs Gade 28
8000 Aarhus C

Tilmelding til infomøde senest 13. marts 2019 kulturrejse@koreaklubben.dk

Vi glæder os til at se Jer!
Liselotte, Ditte & Per