Indlæser Begivenheder
Søndagsfrokost i Aarhus har i april Dosirak på menuen – Dosirak er det koreanske ord for madpakke, så der vil til denne søndagsfrokost introduceres et lille udvalg af retter, som er meget almindelige at finde i en koreansk madpakke.
 
Vi mødes søndag den 15. april 2018 kl. 12.30.
 
Denne gang koster det 80,- at deltage (børn under 13, som spiser med, deltager til halv pris). Man medbringer selv egne drikkevarer (hvis andet end vand fra hanen ønskes; dette gælder også kaffe og the – det er muligt at koge vand) og alle hjælper efterfølgende med oprydningen.
 
 
 
Søndagsfrokost er et uformelt medlemstræf, hvor potentielle nye medlemmer også er meget velkomne til at deltage. Det er en oplagt mulighed for at møde både nye og gamle medlemmer samt at finde ud af, hvad Korea Klubben er for noget og hvad vi kan tilbyde dig som medlem. Søndagsfrokosten vil finde sted den 3. søndag i hver måned – denne gang på Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, lokale 0.3, 8000 Aarhus C.
 
Døren vil være låst, så der vil stå én ved indgangen og lukke jer ind. Er der dog ikke nogen at se, skal I ikke ringe på klokken (det forstyrrer de andre foreninger i huset), men ring i stedet til undertegnede på 61307696.
 
Tilmelding til søndagsfrokost skal ske til undertegnede på mail til formand@koreaklubben.dk eller sms til 61307696 senest tirsdag den 10. april 2018.
 
Tilmelding er først gældende ved betaling via mobilepay eller ved aftalte om kontant (lige penge) afregning til undertegnede.
 
Glæder mig til vi ses~!!
 
Bedste hilsner
Anne Mee Kalvig
Formand | Kontaktperson i Aarhus