Indlæser Begivenheder

Næste foredrag på programmet handler om identitet – nærmere hvad der kan ske med den under en genforeningsproces.

Cecilie Hedegaard-Elmsted vil tage dig med på en rejse ind i hendes sind både før, under og efter genforeningen med hendes biologiske familie. Dette oplæg er til dig, der ikke har søgt, til dig, der har søgt og til dig, der har fundet.

“Når jeg fortæller om min genforeningshistorie, så ligger det langt fra den vinkel, man ser i Sporløs. Jeg pynter ikke på noget, jeg giver dig min sandhed – en sandhed, som er barsk og som endnu ikke har en slutning men en rationel løsning kombineret med frustration.Jeg fortæller om ensomheden, det overvældende, mine nederlag. Jeg gør det for at vise en anden side af sagen. For at tydeliggøre, at genforening ikke altid løser de problemer, man tror, de gør”

Du får et 1:1 billede af følelser og tanker fra et menneske, der forsøger at samle sin identitet på ny, at gennemskue sin nationalitet og at definere sine nyfundne familierelationer. Det er også en fortælling om, hvordan det hele blev for meget, at kaste håndklædet i ringen og at samle sig selv op igen.

Efter foredraget vil der være mulighed for at stille spørgsmål.

Det er gratis for medlemmer af Korea Klubben at deltage, tilmelding er dog nødvendig. Send en mail til che@koreaklubben.dk med navn og medlemsnummer.

Er du ikke medlem af Korea Klubben, er billetprisen 40 kr. Beløbet overføres til 50111130 med teksten: Foredrag 0604. Du vil modtage bekræftelse på tilmelding på SMS.

Tilmeldingsfrist: 30. marts