Forglem mig ej

Mange tror at min film Forglem Mig Ej handler om adoption. Eller sådan bliver den ret ofte omtalt. Men reelt set handler den snarere om, hvordan adoption er et biprodukt at et samfund, der har et problem, det ikke kan håndtere på en moderne, oplyst og retfærdig måde.

Vidnesbyrd fra min egen mor

Min personlige rejse begyndte med noget, der var uafklaret. Jeg havde brug for at komme i kontakt med mine biologiske forældre, og det har ikke kunne lade sig gøre. Og det selvom jeg har ledt i snart 18 år. Måske jeg heller ikke ville få ærlige svar, hvis det lykkedes. Der er så meget på spil for dem, der bærer adoption inde på livet. Så fordi jeg ikke kan få den adgang, og det vidnesbyrd fra min egen mor, måtte jeg opsøge kvinder, der befandt sig i en lignende situation. Du er givet væk i kærlighed er et budskab jeg er blevet opdraget med. Det kunne jeg simpelthen ikke få til at gå op, det kunne jeg ikke forstå. Ideen om at de kvinder, der har givet deres børn væk har gjort det i kærlighed til deres børn syntes nærmest naturstridigt.
Hvilken mor ville gøre det, medmindre fx hendes liv var i fare? Så hvis jeg er givet væk i kærlighed, hvad er det så for en fare, min mor var udsat for. Det har jeg brugt ret meget tid på at bekymre mig om. Også da jeg var barn. Fordi jeg forestillede mig, at hun havde et forfærdeligt liv, måske boede hun endda på gaden eller noget andet lignende. Så min research har også båret på en tung bagage, et væld af bekymringer, der har lagret sig siden min barndom.

Hvis du vil læse resten af artiklen, kan du læse den og resten af Ch’ingu jubilæumsmagasinet fra 2020, når du er blevet medlem af Korea Klubben.
Du kan melde dig ind her!