Korea Klubbens Søndagsfrokost – Picnic i Aarhus ^_^

Hej Chingu’er
 
Det er igen tid til endnu en søndagsfrokost i Aarhus, søndag den 17. juli kl. 12:30! Kom og vær’ med til et hyggeligt uformelt medlemstræf, hvor potentielle nye medlemmer også er meget velkomne til at deltage. Det er en oplagt mulighed for at møde både nye og gamle medlemmer og finde ud af hvad Korea Klubben er for noget og hvilke arrangementer vi tilbyder. Søndagsfrokosten finder sted den 3. søndag i hver måned.
 
kimbappicnic
Vi satser på godt vejr og afholder denne gang frokosten som en picnic. Bliver vejret godt holder vi til på plænen bag Vestervang 30-31, 8000 Aarhus C (der er nedgang til plænen mellem nr 30 og 31). Bliver vejret vådt rykker vi selskabet til Væksthusene i Botanisk Have.
 
Jeg sørger for at lave rigeligt med mad, som i hvert fald delvist bliver koreansk (kimbap mm.) – medbring selv drikkevarer og evt. et tæppe el.lign. til at sidde på.
 
Prisen for deltagelse er 60,- for medlemmer og 90,- for ikke-medlemmer. Prisen for børn kan vi tale om. Betaling i kontant (lige penge) på dagen eller via mobile pay.
 
Vil du med så giv mig besked senest midnat torsdagen forinden (amk@koreaklubben.dk eller 61307696) ^^
 
Jeg glæder mig til at se jer!
 
Glade sommerhilsner
Anne Mee Kalvig
Kontaktperson i Aarhus
By | 2016-06-23T00:06:45+00:00 June 23rd, 2016|Aktiviteter og tilbud, Blog, Highlights, Nyheder, Slideshow|0 Comments