Korea Klubbens Intromøde og Onsdagsmiddag d. 30. marts på Restaurant Seoul i Vanløse

Bibimbap_readytoserve
Hej Alle
 
Intromøde og onsdagsmiddag er Korea Klubbens uformelle medlemstræf, der afholdes den sidste onsdag i hver måned.
 
Vi afholder onsdag den 30. marts intro- og onsdagsmiddag!!
 
Denne gang vil der være fokus på de nye netværk, som er blevet oprettet. Her kan du komme og høre mere om de tre netværk, som er: 
– netværk for adopterede som har fundet deres biologiske familie
– netværk for adopterede som er i gang med en søgning
– netværk for adopterede som har fået afslag på deres ansøgning
 
Du kan her høre om, hvad du kan bruge netværkene til og stille spørgsmål om søgning mm.
 
Til intromødet kl. 18.00-18.30 kan du høre om Korea Klubbens aktiviteter og arrangementer, og onsdagsmiddagen fra kl. 18.30-ca. 21.00 er som altid en god anledning til at møde nye og gamle medlemmer over en god gang koreansk mad. 
 
Det foregår denne gang på Restaurant Seoul, Skjulhøj alle 8 A, 2720 Vanløse.
 
Restaurant Seoul har en korean barbecue buffet med all you can eat for 149 kr, og dette er en rigtig fin mulighed for at blive introduceret til det koreanske køkken!!
 
Tilmelding til lijm@koreaklubben.dk senest fredag d. 25. marts 2016. Oplys medlemsnummer, antal personer og om I ønsker at deltage til intromøde.
 
Det er muligt at deltage én gang uden at være medlem/støttemedlem.
 
Vi glæder os til se jer