Korea Klubben har fulgt arbejdet med helhedsanalysen med stor interesse og bidraget med skriftlige bidrag og deltaget til dialogmøder, når muligheden har budt sig. Det er en positiv udvikling, at vi som voksne adopterede og repræsentant for den største gruppe internationalt adopterede – og ligeledes som en af de ældste og største foreninger af sin slags – er blevet inddraget i processen.

Det var dog med dyb beklagelse, vi måtte konstatere, at ”Helhedsanalyse af det danske adoptionssystem – adoptivfamiliernes forhold” blev offentliggjort d. 29. september 2014 uden at blive sendt i høring. Allerede d. 2. oktober blev der indgået en politisk aftale om ”et nyt adoptionssystem”.

Netop anden del af analysen kunne vi som forening have ønsket os at bidrage med vores bemærkninger til. Korea Klubben blev grundlagt for 25 år siden og har et stort erfaringsgrundlag og en bred kontaktflade til såvel adopterede og adoptivfamilier, men også til voksne adopteredes egne familier og ikke mindst til en større og større gruppe af biologisk familie.

Dengang Korea påbegyndte international bortadoption af børn, var der formentlig ingen, der drømte om, at de adopterede ville vende tilbage. I dag estimeres det, at mellem 3.000-4.000 koreanske adopterede tager tilbage hvert år for at besøge landet, deltage på sponsorerede programmer, summer schools, søge biologisk familie, studere, arbejde, lære sproget, bosætte sig mere permanent etc.

Det ser desværre også ud til, at aftalen om et nyt adoptionssystem og udkastet til forslag til lov om ændring af adoptionsloven primært har fokus på de strukturelle rammer og tilsynet, altså den første del af analysen (”Helhedsanalyse af det danske adoptionssystem – de strukturelle rammer og tilsynet”).

Det kan være et skridt i den rigtige retning med den tilpassede organisering af adoptionsformidlingen og et skærpet tilsyn fra myndighedernes side. Dette behov ser vi aktualiseret gennem ”det ændrede formidlingsbillede” og de kritiske sager om adoption og adoptionssystemet, der har været rejst i medierne de seneste år.

I kontrast hertil kan det bemærkes, at Korea Klubben i 15 år har været fortaler for nødvendigheden af PAS, øget forskning og mere systematisk vidensindsamling. Vi præsenterede vores første forslag til PAS i Danmark i 2000.

Ifølge aftalen har voksne adopterede samme adgang til støtte og rådgivning, som resten af befolkningen. Der tages altså ikke hensyn til, at adopterede er i en fundamental anderledes livssituation end ikke-adopterede.

Som vi tidligere har påpeget i høringssvar og til dialogmøder, er adoption en livslang proces, som har betydning i alle livets faser. Vi mener bestemt ikke, at PAS kan afgrænses til ”støtte til adoptivfamilien”. Det er dog positivt, at det eksisterende PAS- tilbud fremadrettet kan tilrettelægges, så det gælder til den adopterede fylder 18 år.

Vi ser frem til, at der som et led i aftalen vil blive iværksat et forsøgsprojekt med adoptionsrådgivning til voksne adopterede, men vi mener, at disse initiativer slet ikke er tilstrækkelige. Der er i høj grad brug for PAS for de voksne adopterede og som mere og andet end rådgivning eller terapi. Efter vores opfattelse er et helt centralt mål også at styrke den adopteredes etniske og kulturelle baggrund.

Det fremgår da også, at aftalen bygger på en enighed om vigtigheden af at have kendskab til egen historie og oprindelse. Spørgsmålet om muligheden for åbne adoptioner omtales kun ganske kort, og løsningen er at iværksætte forskning, der belyser åbenheds betydning for den adopteredes trivsel og livskvalitet.

Det er vores overbevisning, at en højere grad af åbenhed vil gavne adoptionsforløbene generelt. Vi mener, at det lukkede adoptionssystem ikke længere er tidssvarende. Åbenhed fra starten i adoptionsprocessen vil åbne op for en større rummelighed i forhold til barnets oprindelse og skabe mere kontinuitet i den adopteredes liv.

Men der er lang vej igen. I dag oplever mange af de voksne adopterede, der rejser tilbage til deres oprindelsesland, at de enten ikke kan få adgang til deres adoptionspapirer eller at de indeholder forkerte eller falske oplysninger. Og pludselig skal man som voksen forholde sig til en helt ny livshistorie eller kæmpe for overhovedet at få helt basale oplysninger om sig selv.

Korea Klubben mener, det er af afgørende betydning, at voksne adopteredes perspektiver fortsat høres, og at vores væsentlige erfaringsbaserede viden i højere grad inddrages i det videre arbejde, fx med forsøgsprojekt om adoptionsrådgivning til voksne adopterede eller forskning om åbenheds betydning for den adopteredes trivsel og livskvalitet.

Det ville være ønskeligt, hvis situationer som til dialogmødet d. 15. september kunne undgås, hvor Ankestyrelsens analyse af brugernes oplevelse af adoptionssystemet blev præsenteret og mødt med massiv kritik af deltagerne. Det er vores opfattelse, at det vil gavne alle parter i adoptionssystemet at gøre brug af den omfattende viden, som Korea Klubben og andre uafhængige foreninger eller netværk for adopterede har indsamlet gennem tiderne.