Forfatteraften med Eunsun Kim

Ni år på flugt fra Nordkorea

Forfatteraften med Eunsun Kim
Mandag den 13. oktober kl. 19.30-20.30.

I anledning af at nordkoreanske Eunsun Kim, der er hovedperson i og forfatter til bogen MIN VEJ UD AF NORDKOREA, kommer til Danmark inviterer Informations Forlag og Korea Klubben til arrangement hos Information mandag d. 13. oktober.
Sted: Information, St. Kongensgade 40, 1264 København K

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig og skal ske på email: lhb@koreaklubben.dk.

Vi glæder os til at se jer!


Om bogen:

Vi er i 1997 og hungersnøden i Nordkorea har allerede kostet hundredetusinder af liv, inklusive Eunsun Kims far, der er bukket under for sulten et halvt år tidligere. Inden han døde, nåede han at sælge alt, hvad de ejede for at skaffe mad – undtagen portrætterne af Kim Il-Sung og general Kim Jong-Il, som det i Nordkorea helt bogstaveligt er en dødssynd at sælge. Eunsun Kims mor ser ingen anden udvej end at sælge billedrammerne som pindebrænde, brænde portrætterne og bruge pengene på at flygte med sine to døtre. Det lykkes dem – efter endegyldigt at indse, at der ingen fremtid findes i Nordkorea – at flygte til Kina, hvor de bliver solgt som slaver til en kinesisk bondefamilie. Men også her lever de i evig frygt for at blive angivet og sendt tilbage til fængsel, tortur og forhør.


Min vej ud af Nordkorea er en dybt personlig og gribende beretning om, hvor umenneskeligt livet er i et af de mest undertrykkende og afsporede regimer i verden i dag. Som læser følger man med spænding hvert skridt på den lille families 9 år lange flugt ud i uvisheden og væk fra nordkoreanernes ubegribelige livsvilkår, der inkluderer brutale offentlige henrettelser, omfattende social kontrol, angivelser, sult og en gennemført og kollektiv hjernevask.

 

Skærmbillede 2014-10-01 kl. 09.37.48

By |2017-03-22T21:15:17+00:00oktober 1st, 2014|Arrangementer, Blog, Nyheder|0 Kommentarer