Foredrag om Kim Ki-duk på Christianshavns Bibliotek

kimkiduk

Foredrag om Kim Ki-duk og den ekstremt multikulturelle familie v. Jacob Ki Nielsen

Tirsdag d. 8. april 2014 kl. 19:00 – 21:00 på Christianshavns bibliotek

Den sydkoreanske filminstruktør Kim Ki-duk’s film har været vist på filmfestivaler verden over og er nok mest kendt for deres kompromisløse engagement med koreanskhed igennem ekstreme socialkritiske og modkulturelle perspektiver.

Foredraget byder på en Kim Ki-duk biografi og portrættering af et særpræget værkkompleks med et væld af temaer og poetikker, som har fundet en meget blandet trans/national modtagelse.

Læs mere om arrangementet her

By | 2014-03-25T00:24:31+00:00 March 25th, 2014|Blog, Nyheder|1 Comment
  • Steen

    Jeg vil også lige gøre opmærksom på, at vi i samme anledning viser to Kim Ki-duk film den 2. og 9. april på Christianshavns Bibliotek.

    Jeg må ikke nævne titlerne uden for biblioteket af rettighedsmæssige årsager, men jeg kan da sige, at vi den 2. april viser Kims nyeste film, som også kan ses til CPH PIX. Det er en barsk sag om begær, vold og incest – set gennem et kulsort humoristisk filter. Filmen har, bizart nok, ingen tale! Men personerne i Kims film har nu aldrig været specielt snakkesalige.

    Den 9. april viser vi en tidlig film af Kim. Den er fra 2001 og omhandler konflikten mellem en amerikansk militærbase og den omkringboende koreanske lokalbefolkning. Den viser vi med danske undertekster.