Socialministeren nedsætter arbejdsgruppe på adoptionsområdet

DR 090413

I kølvandet på dokumentarfilmen Adoptionens Pris, afsløringer af børnehøstere, brug af falske dødsattester og det midlertidige stop for adoptioner fra Etiopien har social- og integrationsminister Karen Hækkerup besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge adoptionspraksis.

Den hurtigt arbejdende gruppe skal klarlægge eksisterende praksis inden for international adoption i dag og undersøge hvad der skal til for at etablere et adoptionssystem, der matcher den globale verden, vi lever i.

Arbejdsgruppen skal have fokus på fremtidens adoptionssystem, bl.a. muligheden for statslige adoptioner i stedet for private adoptionsbureauer og åbne adoptioner frem for lukkede adoptioner.

Korea Klubben hilser initiativet velkommen og håber som den første og største gruppe internationalt adopterede i Danmark at få mulighed for at bidrage til processen.

Læs nyheden om arbejdsgruppen på DRs hjemmeside

Hør dagens udsendelse af Ordet er dit på P1: Er adoption den rigtige hjælp?

Læs artiklen Før og efter “sidste udvej” på Informations hjemmeside

Læs dokument relateret til international adoption, system, etik og praksis i Danmark af Jacob Ki Nielsen og Merete Laubjerg

 

By | 2014-02-17T22:14:40+00:00 April 9th, 2013|Blog, Nyheder|0 Comments