Information bringer en kronik af Boonyoung Han, som tager tråden op efter debatten i kølvandet på dokumentaren Adoptionens Pris.

Sjældent har adoption ryddet dagsordenen, som det var tilfældet med Masho-sagen i december. Problemet er bare, at langt størstedelen af debattørerne forsøger at se enten Masho, det etiopiske børnehjem eller familien i Danmark som en undtagelse. Men adoption består af undtagelser – der findes ingen norm
 
For en måned siden rasede debatten om international adoption i de danske medier i kølvandet på TV2’s dokumentarprogram Adoptionens Pris, bedre kendt som Masho-sagen. Sagen kastede lys på nogle af de mere problematiske aspekter ved international adoption. Fra forskellige sider fulgte krav om bedre tilsyn og ændringer i den nuværende adoptionsprocedure.

Imidlertid er og har hele den offentlige debat omkring international adoption været præget af en fundamental misforståelse omkring forholdet mellem norm og undtagelse. For i og med at vi betragter Masho-sagen som en undtagelse, understøtter vi samtidig ideen om en normativ adoptionserfaring, der ganske enkelt ikke eksisterer.

I de konkrete, virkelige tilfælde gælder det, at alle internationale adoptionssager er undtagelser – både de spektakulære og medieombruste sager om Amy og Masho, såvel som de lidet omtalte, anonyme, oversete, glemte og fortrængte sager. For der findes ikke nogen norm eller målestok for, hvordan en adoption bør forløbe.

Læs hele kronikken her