Filmklubben holdt pause i februar, men er tilbage i denne måned, hvor vi viser thrilleren “The Unjust” fra 2010 i København søndag den 18. marts kl. 16.
Det er en fortælling om rivaliserende politifolk og korrupte forretningsmænd, som benytter enhver lejlighed til at spænde ben for hinanden i jagten på profit og personlig succes. Instruktøren Ryu Seung-wan er mest kendt for actionfilm som “Arahan”, ”Crying Fist” og “The City of Violence”, men er her ude i et mere samfundskritisk ærinde. Darcy Paquet fra Koreanfilm.org havde “The Unjust” som nummer fire på sin top 10 over de bedste film fra 2010. Læs hjemmesidens anmeldelse her: http://koreanfilm.org/kfilm10.html#unjust Filmen vises med engelske undertekster. Efter filmen er der mulighed for at bestille mad og spise sammen. Tilmelding skal ske til larsahn@post.tele.dk Adressen oplyses ved tilmelding.